Handelsbetingelser for Workwize ApS v/ Kirstin Blomgren

 

Jeg er optaget af det langvarige samarbejde, og at vi bygger vores relation på tillid og respekt. For at undgå misforståelser eller manglende forventningsafstemning, bedes du læse disse betingelser igennem forud for køb af et kursus, forløb, retreat eller anden ydelse.

 


Kommunikation

 

Coachingsessioner – grupper eller 1:1 sessioner foregår i udgangspunktet via Zoom. Jeg vil forud for sessionen tilsende et link til Zoom-mødet pr. mail sammen med en mødeinvitation. Du bedes acceptere invitationen snarest muligt efter modtagelse.

 

Afklarende samtaler foregår pr. telefon. Det er mig, der ringer op på det udleverede telefonnummer på det aftalte tidspunkt.

 

Øvrig dialog foregår som udgangspunkt via mail. Jeg træffes på: kirstin@workwize.dk.

Jeg tilstræber at besvare mails hurtigst muligt, og altid indenfor 2 dage. Jeg værdsætter at mine mails ligeledes besvares indenfor få dage.

Jeg kan kontaktes pr telefon ifm. f.eks. aflysninger af aftaler eller andet, som haster. Bemærk dog, at jeg i perioder befinder mig i udlandet, og at det kan være umuligt at træffe mig pr. telefon.

 

1:1 Forløb

 

Ved indgåelse af aftaler om 1:1 forløb er aftalen bindende med det aftalte antal sessioner fra denne er bekræftet på mail. Der faktureres og betales forud med mindre andet er aftalt.

 

Bliver det nødvendigt for dig at aflyse en aftalt session, skal dette altid ske tidligst muligt og ALTID forud for det aftalte tidspunkt. Hvis du ikke aflyser på forhånd, vil sessionen betragtes som mistet, og du vil ikke kunne få en erstatningssession på et senere tidspunkt.

 

En session, som er aflyst rettidigt kan flyttes til et andet tidspunkt, dog max. 2 gange. Herefter betragtes sessionen som mistet, og du vil ikke kunne få en erstatningssession på et senere tidspunkt.

 

Du har ret til at optage sessionerne, således at du kan lytte til dem på et senere tidspunkt. Det er dog et krav, at du gør opmærksom på, at sessionen optages.

 

 

Gruppeforløb/Hybridkurser

 

Ved indgåelse af aftaler om deltagelse på et gruppe- eller hybridforløb er aftalen bindende med det aftalte antal sessioner fra denne er bekræftet på mail. Der faktureres og betales forud, med mindre andet er aftalt.

 

Bliver du forhindret i at deltage i en session, bedes du give besked forud for sessionen.

 

Aflysning fra din side giver ikke adgang til en erstatningssession, men du vil få adgang til en optagelse af sessionen, såfremt en sådan findes.

Bliver det nødvendigt for mig at aflyse en session, vil gruppen få tilbudt en erstatningssession på et andet tidspunkt. Det vil tilstræbes, at der findes et tidspunkt, som passer alle, men hvis dette ikke er muligt, vil der gives adgang til en optagelse af sessionen.

 

 

Onlinekurser

 

Ved køb af et onlinekursus faktureres det fulde beløb på forhånd, med mindre andet er aftalt på forhånd.

 

Onlinekurser leveres pr mail ved betaling.

 

Bemærk, at onlinekurser aldrig må videregives til andre uden min tilladelse, hverken helt eller delvist. Det samme gælder din adgangskode til kursusplatformen.

 

 

Retreats

 

Ved booking af et retreat betales det fulde beløb ved booking, med mindre andet er aftalt på forhånd. Ved fortrydelse indenfor 24 timer efter betaling, tilbagebetales hele det betalte beløb.

 

Når du er tilmeldt, vil du forud for retreatet modtage praktiske informationer. Hvis der i forbindelse med det konkrete retreat er anbefalet forberedelse, beder jeg dig sikre, at du afsætter tiden til denne forberedelse. Dette sikrer, at du får det optimale udbytte af retreatet og er på niveau med det øvrige deltagere ved retreatets start. Evt. behov for forberedelse vil fremgå af materialet forud for bestilling.

 

Et retreat er et ophold med fokus på din udvikling og/eller dit velvære. Retreatet har dog også altid et socialt aspekt, idet deltagerne lærer af hinanden og støtter hinanden undervejs i retreatet. For at du kan få mest muligt ud af retreatet, beder vi dig møde frem med åbenhed og nysgerrighed både på retreatets indhold og de øvrige deltagere. Jo mere du giver, jo mere vil du få ud af retreatet.

 

Transport til og fra retreatet foregår for deltagers egen regning og risiko.

AFBESTILLING AF RETREATS PÅ HOTEL BLOMME’S PLACE, BORNHOLM

Afbestilling mere end 45 dage før ankomst kan ske mod et afbestillingsgebyr på kr. 500.
Afbestilling 44-16 dage før ankomst kan ske mod betaling af 50% af opholdets samlede pris.
Afbestilling 0-15 dage før ankomst er desværre ikke muligt.

Ifm. booking, anbefaler vi, at du checker med dit forsikringsselskab, at du har en gyldig rejseforsikring, som også dækker indenfor landets grænser (hvis retreatet foregår i Danmark).

Kunden er ikke fritaget ansvar for fuld betaling, selv om han pga. force majeure begivenheder eller ekstraordinære omstændigheder (fx krig, strejke, naturkatastrofer, epidemi, grænselukning, myndighedskarantæne, udgangsforbud, radioaktivt nedfald, aflysninger og lignende begivenheder eller omstændigheder) bliver forhindret i at benytte sig af retreatet.

 

Fortrydelse af et køb

 

Jeg samler på glade og tilfredse kunder, og ønsker som udgangspunkt ikke at fortsætte et samarbejde med en person, som ikke er tilfreds med den leverede ydelse.

 

Fortryder du et køb eller ønsker du at afslutte et forløb før det aftalte tidspunkt/antal sessioner, bedes du kontakte mig, så vi sammen kan finde den bedste vej frem. Det er ikke muligt at få refunderet allerede afviklede sessioner eller påbegyndt arbejde.

 

Der er kun returret på digitale kurser, hvis dette er angivet på produktets salgsside. 

 

Der gælder særlige regler for fortrydelse ifm. køb af et retreat. Foregår retreatet på hotel Blomme’s Place, se ovenstående. Foregår retreatet andetsteds, vil afbestillingsbetingelser fremgå af det enkelte salgsside.

 

Jeg glæder mig til et godt samarbejde og til at hjælpe dig fremad mod et bedre liv eller arbejdsliv.

 

Bedste hilsner

Kirstin Blomgren
Workwize ApS

 

Senest opdateret 23/6 2024